• Seniorrådgiver: Fransk parlament er splittet i tre

    来源: BDK Borsnyt / 07 7月 2024 15:08:24   America/Chicago

    Frankrig er ikke blevet lettere at regere, efter at landet har afholdt parlamentsvalg. Sådan lyder vurderingen fra tidligere ambassadør i Frankrig og nuværende seniorrådgiver ved Tænketanken Europa Kirsten Malling Biering, efter at de første prognoser er blevet offentliggjort fra den anden og afgørende runde søndag aften. Her tegner venstrefløjskoalitionen Den Nye Folkefront (NFP) til at blive størst Valgalliancen Ensemble, der består af blandt andet præsident Emmanuel Macrons parti, Renaissance, ser ud til at blive valgets nummer to. Imens ser højrefløjspartiet National Samling ud til at lide et overraskende nederlag. - Når man ser på Nationalforsamlingen, er den splittet i tre. Ingen af de store grupper har absolut flertal, hvorved det vil være vanskeligt for dem at regere uden hele tiden at stå i fare for at blive mødt med et mistillidsvotum, siger Kirsten Malling Biering. Søndag aften har premierminister Gabriel Attal sagt, at han vil meddele sin afgang til præsident Emmanuel Macron. - Han siger, at vi bliver nødt til at finde en ny måde at udøve parlamentarisme på. Og hvordan det kommer til at ske, vil jo så vise sig, siger Kirsten Malling Biering og fortsætter: - Der er allerede stemmer i det klassiske højre, der taler om at samarbejde med midten og måske ind i dele af venstrefløjen i en form for stor koalition, som vil være midlertidig, indtil man måske kan se tingene lidt klarere. Men det bliver vanskeligt under alle omstændigheder. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/internationalt/seniorraadgiver-fransk-parlament-er-splittet-i-tre
分享